Museums tur    



Idag skulle jeg en tur med min borger Jens  , på museum og få noget viden om københavn og dens historie. Jens har selv været skole lærer med historie og samfundsfag som special.
Vi ankom ca kl.ti lige ind de åbnet, og så gik vi ind og fik os en lille rundvisning og info omkring museumet, ind vi selv fik lov at gå for os selv. Jens er 78 år han har undervist på Frederiksberg gymnasium, og er selv uddannet historiker og har skrevet flere bøger.
Jens blev efterhåndet pensioneret og har været på plejehjem i ca 5 år, og er med tiden begyndt at blive lidt mere dement end sædvanligt.
Men Jens blev meget begejstret, meget intresseret og havdet en hele masse viden om København og Danmarks historie.
Især krigstiden afdeling omkring danmarks besættelse var meget spændende, siden jens selv har oplevet krigen og har undervist i det, det vakte samtidig nogen minder frem i jens han lignet mere en nysgerrige lære end en dement borger.
Vi besøgt flere andre afdelinger, og fik set mange ting som jens kan huske fra sin barndom og senere ungdom. Der en LP spiller som han var meget glade for at se, siden han selv ejet en da han var en ung student.
Senere efter fik vi frokost og drak kaffe, vi gik en lille tur uden for museum og jens forklaret lidt omkring den kopi af København i middelalderen.
Så gik vi hen og tog bussen hjem.

blog småtspisende

Vi har i denne uge, arbejde med vores opgave om kost og småtspisende borgere. Vi fremlag vores case og kom med nogle god ideer.
Buffet med en sund og velsmagende kostplan, som vi mener kan forøge livskvalitet blandt de småtspisende på en plejehjem.
Vi tænkt på et drejeborde, hvor de ældre har et tag-selv borde.
En klinik diætist til at hjælpe med lave et menukort, som er sundt og grønt.

Innovation trin 6

    


LÆRKENS MENUKORT

Lækker frokost buffet serveres hver dag mellem kl. 11.00 - 13.00 med en varieret salatbar, friske frugter og 3 varme retter.


Mandag: Aspargessuppe, frokosttærte(gulerødder og porrer), fiskefrikadeller.

Tirsdag: Tomatsuppe, svampelasagne, peberfrugtgryde.

Onsdag: Hønsesuppe, stegte kartofler og blommerelish, Laksefilet

Torsdag: cremet gulerodssuppe, broccolitærte, ovnstegt kylling.

Fredag: grøntsagssuppe, stegte ris med kylling, fennikelgryde.

Lørdag:kartofel/broccolisuppe, dampet hvid fisk med sennepsovs og kartofler, nakkekoteletter

Søndag: Porresuppe, kalkunfrikadeller med paprikasovs, spaghetti i ovn.

Innovation trin 5

      Buffet/brunch
Efter grundig research, er vi kommet frem til at mange plejehjem ikke giver de småtspisende ældre den kost de har brug for, og mange ældre klager over maden.
Derfor er vi kommet frem til at en buffet/brunch udviklet sammen med en klinisk diætist ville være en god måde at give de ældre muligheden for selv at vælge hvad de vil have at spise. Buffeten skal bestå af flere forskellige retter som passer til de småtspisendes behov. Buffeten skal opstilles på et stort rundt drejebord hvor de ældre selv kan vælge hvad og hvornår de vil spise. Udover det, giver det også de ældre en følelse af selvbestemmelse og vedligeholder deres mobilitet. Det giver også et større socialt samvær rundt om spisebordet.
Økonomisk set kommer det til koste mere på grund af brugen af en klinisk diætist og indkøb af borde og af bestemte råvare. Set over en længere periode vil der være penge at spare ved at de ældre får et bedre helbred og forøger deres livskvalitet.

 

 

innovation trin 4

Ideer
Først skal vi være meget opmærksomme på småtspisende borgere så vi kan udvikle en kostplan som kan være medvirkende til at forbedre borgerens livskvalitet og sundhed

Lave en buffet med flere forskellige retter der passer til underernærede og undervægtige borgere. Det skal være meget små portioner mad med højt fedtindhold og lavt kulhydrat/kostfiberindhold protein, vitamin og mineral indhold skal svare til sygehuskosten. Maden skal serveres i små indbydende portioner og samtidig være til de ældres smagsløg. Det skal være tygge og synkevenlig kost der er tilpasset hver enkelt borgers behov.

Ud over hyppige måltider mad 6-8 om dagen skal de småtspisende have specielle protein og energidrikke, der er udviklet specielt til undervægtige.

samarbejde med kliniske diætister for at finde en kostplan for hver enkelt borger. Jævnligt følge op på behandlingen med henblik på justeringer.

Innovationsopgave trin 3

 

Innovation trin 3

Ældre fik biksemad 9 gange om ugen på kildevang plejehjem i langå ved randers.

Pårørende protesterede over ensformig mad, men kritikken endte med trusler om besøgsrestriktioner.



sild i mikroovnen og chutney i risengrøden.

Marinerede sild er blevet serveret efter en tur i mikrobølgeovnen. Stegte sild i lage har fået selskab af brun sovs, og risengrøden fik luftforandring, da de ældre fik den med chutney i stedet for kanel og sukker. De skulle have haft en karryret med chutney til hovedret, men fik i stedet risengrøden til hovedret - med chutney.

Undersøgelser viser at underernæring er hyppig blandt ældre som bor på plejehjem eller som får hjælp fra hjemmeplejen.

Det anslås at ca 134.000 af de ældre med plejebehov har et bodymassindex (BMI) under det ideelle. En stor del af de ældre med plejebehov er småtspisende, underernæring er underdiagnosticeret og underbehandlet.
Det er ikke naturligt at være undervægtig som gammel. Når ældre er underernærede skyldes det som regel en kombination af protein og kaloriemangel.
Mangel på sporstoffer (vitaminer, mineraler) er også et problem hos en del af de ældre.
Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne, øget sygelighed, nedsat evne til at klare sig selv.Det medfører også nedsat trivsel og nedsat livskvalitet. Underernæring kan være medvirkende til at ældre udvikler sygdom og funktionstab.
Det virker negativt ind på evnen til at restituere sig efter sygdom, det gælder f.eks i forhold til sårheling, modstand mod infektioner og samt evnen til at genvinde muskelstyrke.
Mangel på D-vitamin reducerer både knogle- og muskelstyrke, hvormed risikoen for fald og knoglebrud øges.
Mangel på C-vitamin kan også medvirke til nedsat knoglestyrke.
B-vitaminer og zink har betydning for immunforsvaret, og mangel øger risikoen for infektioner.
Det kan være svært at definere specifikke risikogrupper for underernæring, men høj alder, reduceret fysisk aktivitet, kronisk sygdom og stort medicinforbrug er forbundet med underernæring.
De ældre som er specielt udsatte omfatter:
Ældre med spiseproblemer:
Tandproblemer, ældre med apoleksi, ældre med parkinson sygdom og andre neurologiske sygdomme.
Ældre med nedsat funktionsevne.
Ældre med nedsat appetit: deprimerede, ældre med kræft sygdom.
Demente : ældre med medicinforbrug som kan medvirke til nedsat appetit og ændret mobilitet i mave- tarmkanal.
Ældre er mere følsomme end yngre.
Et vægttab på mere end 5% af kropsvægten over et halvt år anses for tegn på underernæring hos ældre.
Ældre har ofte f.eks pga sygdom en øget risiko for at blive småtspisende og tabe sig i vægt.
Det er vigtigt er være meget opmærksom på de ældres ernæringstilstand.

innovation trin 2

Hvad kan vi som sosu-hjælper gøre, for de småtspisende borgere får sundere og bedre kost?


Hvad kan vi som sosu hjælper gøre, for at de småtspisende
Beboer på plejehjem, spiser bedre, sundere, og samtidige kan lide maden.