blog småtspisende

Vi har i denne uge, arbejde med vores opgave om kost og småtspisende borgere. Vi fremlag vores case og kom med nogle god ideer.
Buffet med en sund og velsmagende kostplan, som vi mener kan forøge livskvalitet blandt de småtspisende på en plejehjem.
Vi tænkt på et drejeborde, hvor de ældre har et tag-selv borde.
En klinik diætist til at hjælpe med lave et menukort, som er sundt og grønt.

Innovation trin 6

    


LÆRKENS MENUKORT

Lækker frokost buffet serveres hver dag mellem kl. 11.00 - 13.00 med en varieret salatbar, friske frugter og 3 varme retter.


Mandag: Aspargessuppe, frokosttærte(gulerødder og porrer), fiskefrikadeller.

Tirsdag: Tomatsuppe, svampelasagne, peberfrugtgryde.

Onsdag: Hønsesuppe, stegte kartofler og blommerelish, Laksefilet

Torsdag: cremet gulerodssuppe, broccolitærte, ovnstegt kylling.

Fredag: grøntsagssuppe, stegte ris med kylling, fennikelgryde.

Lørdag:kartofel/broccolisuppe, dampet hvid fisk med sennepsovs og kartofler, nakkekoteletter

Søndag: Porresuppe, kalkunfrikadeller med paprikasovs, spaghetti i ovn.

Innovation trin 5

      Buffet/brunch
Efter grundig research, er vi kommet frem til at mange plejehjem ikke giver de småtspisende ældre den kost de har brug for, og mange ældre klager over maden.
Derfor er vi kommet frem til at en buffet/brunch udviklet sammen med en klinisk diætist ville være en god måde at give de ældre muligheden for selv at vælge hvad de vil have at spise. Buffeten skal bestå af flere forskellige retter som passer til de småtspisendes behov. Buffeten skal opstilles på et stort rundt drejebord hvor de ældre selv kan vælge hvad og hvornår de vil spise. Udover det, giver det også de ældre en følelse af selvbestemmelse og vedligeholder deres mobilitet. Det giver også et større socialt samvær rundt om spisebordet.
Økonomisk set kommer det til koste mere på grund af brugen af en klinisk diætist og indkøb af borde og af bestemte råvare. Set over en længere periode vil der være penge at spare ved at de ældre får et bedre helbred og forøger deres livskvalitet.

 

 

innovation trin 4

Ideer
Først skal vi være meget opmærksomme på småtspisende borgere så vi kan udvikle en kostplan som kan være medvirkende til at forbedre borgerens livskvalitet og sundhed

Lave en buffet med flere forskellige retter der passer til underernærede og undervægtige borgere. Det skal være meget små portioner mad med højt fedtindhold og lavt kulhydrat/kostfiberindhold protein, vitamin og mineral indhold skal svare til sygehuskosten. Maden skal serveres i små indbydende portioner og samtidig være til de ældres smagsløg. Det skal være tygge og synkevenlig kost der er tilpasset hver enkelt borgers behov.

Ud over hyppige måltider mad 6-8 om dagen skal de småtspisende have specielle protein og energidrikke, der er udviklet specielt til undervægtige.

samarbejde med kliniske diætister for at finde en kostplan for hver enkelt borger. Jævnligt følge op på behandlingen med henblik på justeringer.

Innovationsopgave trin 3

 

Innovation trin 3

Ældre fik biksemad 9 gange om ugen på kildevang plejehjem i langå ved randers.

Pårørende protesterede over ensformig mad, men kritikken endte med trusler om besøgsrestriktioner.



sild i mikroovnen og chutney i risengrøden.

Marinerede sild er blevet serveret efter en tur i mikrobølgeovnen. Stegte sild i lage har fået selskab af brun sovs, og risengrøden fik luftforandring, da de ældre fik den med chutney i stedet for kanel og sukker. De skulle have haft en karryret med chutney til hovedret, men fik i stedet risengrøden til hovedret - med chutney.

Undersøgelser viser at underernæring er hyppig blandt ældre som bor på plejehjem eller som får hjælp fra hjemmeplejen.

Det anslås at ca 134.000 af de ældre med plejebehov har et bodymassindex (BMI) under det ideelle. En stor del af de ældre med plejebehov er småtspisende, underernæring er underdiagnosticeret og underbehandlet.
Det er ikke naturligt at være undervægtig som gammel. Når ældre er underernærede skyldes det som regel en kombination af protein og kaloriemangel.
Mangel på sporstoffer (vitaminer, mineraler) er også et problem hos en del af de ældre.
Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne, øget sygelighed, nedsat evne til at klare sig selv.Det medfører også nedsat trivsel og nedsat livskvalitet. Underernæring kan være medvirkende til at ældre udvikler sygdom og funktionstab.
Det virker negativt ind på evnen til at restituere sig efter sygdom, det gælder f.eks i forhold til sårheling, modstand mod infektioner og samt evnen til at genvinde muskelstyrke.
Mangel på D-vitamin reducerer både knogle- og muskelstyrke, hvormed risikoen for fald og knoglebrud øges.
Mangel på C-vitamin kan også medvirke til nedsat knoglestyrke.
B-vitaminer og zink har betydning for immunforsvaret, og mangel øger risikoen for infektioner.
Det kan være svært at definere specifikke risikogrupper for underernæring, men høj alder, reduceret fysisk aktivitet, kronisk sygdom og stort medicinforbrug er forbundet med underernæring.
De ældre som er specielt udsatte omfatter:
Ældre med spiseproblemer:
Tandproblemer, ældre med apoleksi, ældre med parkinson sygdom og andre neurologiske sygdomme.
Ældre med nedsat funktionsevne.
Ældre med nedsat appetit: deprimerede, ældre med kræft sygdom.
Demente : ældre med medicinforbrug som kan medvirke til nedsat appetit og ændret mobilitet i mave- tarmkanal.
Ældre er mere følsomme end yngre.
Et vægttab på mere end 5% af kropsvægten over et halvt år anses for tegn på underernæring hos ældre.
Ældre har ofte f.eks pga sygdom en øget risiko for at blive småtspisende og tabe sig i vægt.
Det er vigtigt er være meget opmærksom på de ældres ernæringstilstand.

innovation trin 2

Hvad kan vi som sosu-hjælper gøre, for de småtspisende borgere får sundere og bedre kost?


Hvad kan vi som sosu hjælper gøre, for at de småtspisende
Beboer på plejehjem, spiser bedre, sundere, og samtidige kan lide maden.

Innovations opgave trin1

komma sa

1. Når vi kommer hjem, skal vi se en film i fjernsynet.

2. Jeg ringer til dig, når jeg kommer hjem.

3. Hvem er det, der siger noget nu?

4. Har du lagt mærke til, ham der altid spiser lakridser?

5. Vi må hellere komme hjem, inden det bliver for sent.

6. Hun sagde, at hun ikke kunne komme til middagen.

7. Bedstefaren sagde, at det var dejligt at have børnebørnene på besøg.

8. De kom ikke til brylluppet, fordi de var blevet syge.

9. Så snart du ved noget mere, må du gerne give mig besked.

10. Selvom det var koldt, gik de en tur på en times tid.

11. De gik en tur, på en times tid, selvom det var koldt.

12. Skønt det var gråvejr, kunne vi se månen det meste af tiden.

13. Idet hun stod ud af bilen, blev hun overfaldet af journalisterne.

14. Da vi ikke har modtaget en invitation endnu må vi gå ud fra, at vi slet ikke bliver inviteret.

15. Gider du sætte en vask over, mens jeg rydder op i køkkenet?

logbog engelsk

Vi fik undervisning i engelsk, hvor vi skulle lave en rolle spil

.
Vi fik besøg af en udlandsk hjælper (phiona), hvor vi skulle skrive et brev, og modtag et brev.
Vi skulle lave som om at phiona, skulle lære og få et indblik, i hvordan man arbejder i Danmark.

logbog forflytting

Idag skulle vi øve os på, flytte tekniker.
Vi afprøvet metoder, der vil gør det letter for både patient og hjælper.
Vi brugt liften og forskillige positioner, for at få et indblik hvordan det gøres.

logbog case

Vores case handlet om en fiktiv patient, og en fiktiv hjælper.
Vi skulle skrive en historie om en fiktiv patient, om patients sygdom og livshistorie, og ud fra det skulle vi forstille os, hvordan det er at arbejde som hjælper.

logbog odense

Odense turen gav mig, en mulighed for at få  et indblik af, hvordan de forskellige udstyr virker.
Liften, sælen og auto-WC var virkelig god tig man kan brug, indfor ældrepleje.

logbog mikro

mikroorganismer var meget lærerigt, man kan bedre forstå sin omgivelser og hvordan man gør rent.
Vi fik set hvordan man skal vaske hænder ordenligt, og hvordan bakterie og andre mikroorganismer fomere sig.

logbog

siden jeg startet på hjælper uddannelsen, har jeg lært en del. Velfærdsteknologi har været meget spændende at lære om, og hvordan de forskellige værktøj, bliver brugt til.

Kroppen var meget sjovt og spændende at lære, det kan give mig en del viden om organer, sygdom og behandling.

patient

                                                                    

Navn: Lars Larsen

Alder: 89

Født: 1923

Civilstatus: Pensionist

   

Beskrivelse (Ydre): Lars er af normal højde 1.80 cm, ca 82 kg. Han har lyst hår og blå øjne, han er tit klædt i nogen pæn og fine bukser og skjorte. Tager dampbad og sauna i Frederiksberg svømmehallen mindst 1.gang om ugen. Han er korthåret, og bliver klippet af den lokal frisør 2 gang om månedede.

Livshistorie: Lars blev født 1923 på Amager, han er søn af en tømre og havde 4 brødre og 2 søstre.

Lars vokset op i en arbejdeklassemiljø, han boet på Amager og begyndt at arbejde i ung alder arbejde med sin far som var familiens eneste indtægts kilde, hans mor var hjemmegående husmor som var meget normalt i 20 erne og 30 erne.

Da lars var 16 år, oplevet han Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig. Det var en usikker tid, hans far var blevet arbejdesløs, økonomisk problemer og arbejdesulykke ført til at lars, var nød til selv skaffe en indtægt og forsørge familien.

Han blev avisdreng om dagen, og andre små arbejde ved siden af.

I 1943 mødt lars mette, som blev gift med i 1945 og fik 4 børn med hende. Hun den lokal købemands datter, som lars familie havde god relationer til.

I 1948 flyttet han til Frederiksberg Alle, hvor han har boet siden. Han begyndt sin murer uddannelse i 1949, og blev færdig fire år senere. 1958 startet han sin egne virksomhed, som han styret og udvidet i over 30 år, hidtil han blev pensioneret i 1998. Mette var afgået med døden i 2000, og siden da har han boet alene.

Generationshistorie: Lars og Mette fik 4 børn, 2 piger (malene og tina) og 2 dreng(peter og johan).

I 40 er og 50 erne, levet lars i en traditionelt arbejdesklasse familie. Mand havde forsørgerpligt og den eneste indtægt og mette var hjemmegåendehusmor. I 60 erne og 70 erne, begyndt billidet at ændre sig.

Kvinder fik en større rolle på arbejdesmarkedet, det var ikke længere unormalt at familie fik 2 indtægtskilder. I takt med af lars blev ældre, begyndt hans ældste søn peter at være mere aktiv i familiens virksomhed. Han fulgt lars fodspor, og blev selv uddannet murer.

I 80 erne og 90 erne, var det en hele ny tid med øget materialisme og teknologi. Lars blev pensionist og sønnen fik overtaget virksomheden. Lars har 7 børnebørn, som tit besøger ham, malene og tina er begge uddannet læger.

De prøver tit at lære lars de teknisk udviklere, som en computer og mobil telefon. Lars er ikke så meget for det, han er ret gamledags og fortrækker at tale om de god gamle dag.

Livsformer: Lars havde en selvstændig livsform, han uddannet sig murer og startet sin egne virksomhed. Hans ældste søn peter, blev også murer og begyndt at gå i lars fodspor.

Mette var hjemmegående, og passet børne mens lars arbejdet.

Lars var meget fokuseret på sit arbejde, han har altid været en arbejdermand hvor han finder stor glæde 

og mening i.

Han har altid ment, at være aktiv og hårdearbejdende, som er en kerneværdi og princip i hans tankegang.

Siden han blev pensionist, har hen ikke været i stand til at finde fokus og mening ved at sidde hjem.

Han er altid igang med små ting, nogen gang bygger han fuglehuse og andre småting.

Lars lider af sukkersyge, og skal have insulin af en hjemmehjælper 2 gang om dagen.

Han lider af mild form for gigt, og han svag knæ og øm ryg. Lars tager sauna og dampbad mindst en gang om ugen, men nogle gang kan han godt blive træt og ligger længe i seng.

Han har altid været vant til at arbejde, og bryder sig ikke om ikke at være aktiv.

min blog

min blog hej